På vej med Foråret - Mindfulness og Nærværstræning i den tidlige forårsskov

4 torsdage fra kl. 16.30 -19.30 i Rude Skov. Start d 7. marts.

Marts måned forbinder vinteren, der kalder på fordybelse, ro og langsommelighed med foråret, der for mange er forbundet med mere energi, glæde og udadvendthed. På dette hold lader vi naturen være vores læremester, og bruger den tidlige forårsskov og årstiden som en invitation til at komme ned i tempo, til at fordybe os og hente næring og ro, samtidig med vi lader os åbne for forårets små mirakler, lyset der vender tilbage og den spirende livskraft.

Tilgangen er mindful; en træning i at være nærværende, sansende og levende fra øjeblik til øjeblik.

Vi bruger naturen til at træne det bevidste nærvær til at opnå mere livsglæde og indre ro. Skabe kontakt til naturen og os selv, og møde os selv mere venligt, åbent og mindre dømmende. Mindfulness i naturen virker mod stress, angst, tristhed og bekymringer, og giver dig mulighed for at leve dit liv mere fuldt og helt.

Mødegangene vil afrundes med samvær omkring bålet.

Holdet kræver ingen forudsætninger andet end lysten at være dig, være nærværende og til bare at være i naturen i det tidlige forår.

Der vil blive lagt op til at praktisere hjemmearbejde i form af enkelte øvelser og kortere meditationer.

Tidspunkt: Torsdage fra 16.30 – 19.30 

Datoer: 7/3, 14/3, 21/3 og 4/4

Sted: Rude Skov

Holdstørrelse: Små hold, max 8 deltagere

Pris: 1250 kr.

Tilmelding/kontakt: Trine 26205356 /trinekarsholt@hotmail.com

 

 

Del siden