Mindfulness og Nærværstræning i Naturen – Vinterforløb.

4 torsdage fra kl. 11-13.30 i Rudeskov.

Mindfulness, nærværstræning og stillevandring i vinterskoven.

For mange er vinteren og den mørke tid forbundet med træthed og tristhed. Automatisk tænder vi lyset og knokler hæsblæsende på, som om vi derved kan undgå at lade os påvirke af den natur, som vi er en del af. På dette hold lader vi naturen være vores læremester, og bruger årstiden som en invitation til at komme ned i tempo, til at fordybe os og hente næring og ro.

Tilgangen er mindful; en træning i at være nærværende, sansende og levende fra øjeblik til øjeblik.

Vi bruger naturen til at træne det bevidste nærvær til at opnå mere livsglæde og indre ro. Skabe kontakt til naturen og os selv, og møde os selv mere venligt, åbent og mindre dømmende. Mindfulness i naturen virker mod stress, tristhed og bekymringer, og giver dig mulighed for at leve dit liv mere fuldt og helt.

Vi er sammen i fællesskab og stilhed i naturens rum, med masser af plads og ventilation. Mødegangene vil afrundes med samvær omkring bålet.

Holdet kræver ingen forudsætninger andet end lysten at være dig, være nærværende og til bare at være i naturen – også når det er vinter.

Der vil blive lagt op til at praktisere hjemmearbejde i form af enkelte øvelser og kortere meditationer.

Tidspunkt: Torsdage fra 11.00 – 13.30 

Datoer:  5/1, 12/1, 19/1 og 26/1

Sted: Rude Skov

Holdstørrelse: Små hold, max 8 deltagere

Pris: 1200 kr.

Tilmelding/kontakt: Trine 26205356 /trinekarsholt@hotmail.com

 

Andre siger:

"At deltage i “Mindfulness i naturen” med Trine var intet mindre end en fantastisk oplevelse. 

Trine guidede os blidt og behageligt igennem skoven, hvor vi oplevede alle skovens facetter og nuancer.

Trines rolige og behagelige væsen gjorde det let at deltage i mindfulnessforløbet, og fordi Trine er utrolig imødekommende, åben, rummende, kærlig og omsorgsfuld blev det en meget tryg, behagelig og vidunderlig oplevelse. 

Trine er meget vis og har meget stor viden om mindfulness. Hun underviser ikke bare i det - Trine ER mindfulness. 

At give sig selv et mindfulnessforløb med Trine er en kæmpe gave. Jeg gør det gerne igen !"

 

- AnneMette

 

 

"Trines rolige og kyndige vejledning har givet mig mod til at kaste mig ud i øvelser uden tøven:  ”bare gør det så godt du kan!” – ingen stræben – accept af alt der er. Jeg har lært at være med mine følelser i stedet for at løbe fra dem eller bedøve dem – mindfulness er helt sikkert det, der har bragt mig længest i forhold til at finde ro i mig selv. Trines venlige og tålmodige guidning har været en del af grundlaget for succesen." 

- Birgit

 

"Tak for 6 fantastisk kursusgange, jeg har set frem til hver enkelt gang!
Ved at følge kurset, har jeg i længere perioder i løbet af dagen, opnået muligheden for
at føle indre ro, følelse af nærvær og bedre mentalt overskud.
Jeg har lært at acceptere mine tanker og at give mig tid at mærke efter hvilke følelser jeg har i kroppen og acceptere dem.
Det er takket været din kompetent og nærværende faglige udstråling, din personlighed giver mig en fornemmelse frihed og tryghed."
Du har bla. lært mig glæde ved meditation, som jeg daglig praktiserer.
Gennem de værktøjer du har lært mig, kan jeg arbejde videre med min psykiske tilstand og forbedre den.  

- Lene

Del siden