Hvorfor det er så svært at leve i nuet og hvordan kan vi alligevel blive bedre til det?

Det er forår. Overalt springer træer og blomster ud. Smukke, livsbekræftende og flygtige. Er vi ikke opmærksomme, går vi nemt glip af deres friskhed og skønhed. Men faktiske er det ikke kun de smukke forårsblomster og friske skud, som vi alt for nemt går glip af, hvis ikke vi er opmærksomme. Det gælder hele vores liv, der når alt kommer til alt, i sig selv ikke består af andet end flygtige øjeblikke, der altid og hele tiden transformerer sig til et nyt og ubestandigt og dermed enestående nu.

Nuet er netop det tidsløse, det flygtige og fuldendte øjeblik, hvor dit liv udspiller sig inden det transformeres ind i det næste flygtige, tidsløse og fuldendte øjeblik. Det er lige nu, lige her, mens du læser dette, og lige nu og lige nu og nu…. Faktisk er nuet den eneste virkelighed vi kan opleve direkte, og dermed det eneste sted, hvor det overhovedet er muligt at leve.

Hvorfor være mere nærværende i nuet?

De fleste mennesker længes efter at være mere tilstede i nuet, være mere nærværende. Og det er ikke så mærkeligt, for ikke bare er nuet det eneste sted, hvor det er muligt at leve; tilstedeværelse i nuet øger vores livsfuldhed, livsglæde og ro. Det giver os en oplevelse af meningsfuldhed og af at leve livet mere fuldt og helt. Det mindsker stress, angst og depression, øger kvaliteten af vores relationer og øger vores sundhed.

Dette til trods, er vi imidlertid alt for ofte slet ikke tilstede og nærværende i nuet. Vores bevidsthed er derimod optaget af en fortid, der allerede har været der, eller en fremtid, der ikke er kommet endnu. Meget af det vi gør, gør vi, mens vores bevidsthed flyver afsted, og vi i vores tanker er alle mulige andre steder henne. Eller vores oplevelse af nuet er så indhyllet i bekymringer, forventninger, dagdrømme og fantasier om fortid og fremtid, at vi mister selve oplevelsen. Mange af os oplever livet som en lang række af gøremål, der skal overstås, så vi kan komme derhen, hvor vi kan nyde livet og være tilstede i nuet. Tidspunktet kommer bare aldrig, fordi der altid bliver ved med at være nye opgaver, nye ting, der skal gøres, nås og overstås.

Hvorfor er vi ikke bare tilstede i nuet?

Men hvis det at være tilstede i nuet virkelig kan bringe os i kontakt med livsfuldhed, livsglæde og ro, og give os en oplevelse af at leve livet mere fuldt og helt. Hvorfor er det så, at vi ikke bare er tilstede og nærværende i vores liv altid? Det ganske enkelte svar er, at det slet ikke er så nemt bare at være tilstede i nuet.

For det første er det, hvor end vi gerne ville, ikke spor let at fastholde opmærksomheden i nuet, også selvom vi forsøger. Vores tanker er alle mulige steder og springer rundt fra emne til emne, nærmest som om de har deres eget liv.

For det andet og nok så vigtigt, er det faktisk ganske ofte, at vi slet ikke har lyst til at være i nuet, fordi vi synes, at det nu der er, ikke er som vi ønsker det skal være! Det kan med andre ord være relativt nemt at være tilstede i nuet, når vi føler os rolige, afslappede og ovenpå. Måske har vi lige fået ros for en betydningsfuld opgave, alting køre på skinner, eller måske sidder vi ved stranden og nyder en smuk solnedgang.

Nuet med alt hvad det indebærer:

Men nuet er også når vi føler os kontaktløse, utilfredse, stressede og deprimerede. Kunsten består faktisk i også at være tilstede i og med nuet, når det ikke er som vi ønsker det skal være. At nærme os det der er, uanset hvad det er, med venlighed, åbenhed, nysgerrighed og så vidt muligt uden at dømme det. Faktisk er en af de ting, der gør os ulykkelige som mennesker forskellen mellem nuet som det er, og som vi synes det burde være. Den proces hvormed vi kontinuerligt sammenligner tingene som de er, og sådan som vi synes de burde være, ophører imidlertid, når vi i stedet begynder at leve i nuet. Hvis virkeligheden i dette øjeblik er, at vi føler os stressede, angste eller deprimerede, så er det sådan virkeligheden er - lige præcis i dette nu, uanset om vi vil have det eller ej. Det fascinerende er, at når vi lærer at kontakte nuet uanset, hvordan det er i dette øjeblik, og uden at forsøge at lave det om, eller gøre det anderledes end det er, med åbenhed og venlig selvkærlighed, er der meget stor chance for at det ubehagelig transformerer sig af sig selv.

Dette er selvsagt ikke det samme som blindt at finde sig i, eller lade stå til overfor det, der sker med os i nuet. Det er snarer et spørgsmål om, at når vi for alvor tør at være tilstede med og se vores udgangspunkt i øjnene som det er, med alt hvad det indebærer, bliver det muligt at handle mere bevidst, vist og hensigtsmæssigt i næste øjeblik.

Det svære består imidlertid i at være sammen med svære, ubehagelige og uønskede følelser og tilstande uden at gøre dem værre end de er. Det kræver træning, fordi vi alt for ofte møder de svære følelser med modstand og selvbebrejdelser. Vi fodrer dem med vores tanker og gør dem endnu sværere at bære.

Hvad kan vi gøre for at være mere tilstede i nuet – også når det er svært?

Men der findes heldigvis en anden måde, nemlig bevidst at rette en venlig og accepterende opmærksomhed mod kroppen og de sansninger følelsen efterlader i kroppen i dette øjeblik, og som netop kun kan mærkes og sanses mens de udfolder sig i dette nu. Det handler ikke om at tænke nuet, men at mærke og sanse det præcis som det er, i det her øjeblik, med åbenhed nysgerrighed og venlighed over for det der er. Være med og i nuet som vi er, og ikke som vi synes det burde være. Hvilket interessant nok ændrer selve oplevelsen af nuet og åbner op for livfuldhed, nærvær, ro og livsglæde.

At lære at være tilstede og nærværende i nuet uanset hvad det indebærer kræver en del træning af det bevidste nærvær, bl.a. gennem mindfulness træning, men bare det at øve dig i at være tilstede og nærværende i det her øjeblik, med alt hvad det indebærer, på en accepterende og ikke dømmende måde, kan være med til at transformerer dit liv henimod større nærvær. Når vi tillader os selv, at være tilstede i øjeblikket med alt hvad det indebærer af behagelige og ubehagelige følelser, bliver vi fri til at være nærværende, fordi vi ikke længere behøver at flygte fra eller kæmpe mod det ubehagelige. På denne måde kan en venlig omfavnelse af de ubehagelige følelser være en særdeles frigørende handling, der giver adgang til den rigdom, der ligger i det altid foranderlige nu. Når vi bliver i stand til at åbne os for og være tilstede med nuet som det er, med alt hvad det indebærer, bliver det også muligt gennem en bevidst handling at flytte fokus mod de aspekter af oplevelsen som nærer og oplader os, uden at undertrykke eller fornægte det ubehagelige. Dermed bliver det muligt at leve livet mere fuldt, helt og vist fra øjeblik til øjeblik

Prøv:

At tillade dig selv at stoppe op lige nu, lige her, og så godt det lader sig gøre at komme tilstede i det her øjeblik præcis som det er, med alt hvad det indebærer. Lad vær med at lede efter en bestemt følelse eller en bestemt tilstand. Prøv så vidt muligt bare at være åben over for det her øjeblik, mens det udfolder sig.  Prøv at se dig selv som et evigt og tidsløst vidne. Iagttag øjeblikket uden at forsøge at ændre det eller gøre det anderledes end det er. Hvad føler du? Hvad mærker du? Hvad hører du? Og hvad ser du? Prøv at bringe en venlig åbenhed og nysgerrighed ind over for øjeblikket som det udfolder sig lige nu, som om det galt det dit liv. Hvilket det på mange måder også gør. Prøv så vidt muligt at lade vær med at døm oplevelsen. Ret evt. opmærksomheden mod dit åndedræt som det er og tag nogle bevidste åndedræt. Se om det er muligt at bringe det nærvær du oplever videre ind i dagens næste øjeblik.